Lidt om kaffens spændende historie  

 

Legenden fortæller, at det var en Etiopisk gedehyrde fra Kaffa-provinsen, som opdagede kaffen. Dette skete ved, at hans geder blev opstemte, efter de havde spist nogle små røde bær. Gedehyrden tog nogle bær med hjem og efter diverse eksperimenter fandt man ud af, at kaffe kan drikkes, som vi kender det i dag.

 

Om legenden taler sandt vides ikke, men kaffens stammer i hvert fald fra Etiopien, som også er hjemsted for den meget populære Arabica kaffebønne. Fra Etiopien bredte kaffen sig først til Fjernøsten, hvor den blev dyrket i Yemen, Arabien og Egypten.

 

Gammel kaffekværn Efter noget tid blev kaffe introduceret i Europa. Det skete i Venedig i år 1615, hvor den første last af kaffebønner blev modtaget. Herefter bredte kaffen sig til resten af Europa. Omkring år 1644 åbnede de første kaffehuse i London, Marseilles og Amsterdam.

 

I året 1669 gjorde den Ottomanske ambassadør i Paris kaffe til noget smart og moderne, hvilket yderligere fremskyndede udbredelsen.

 

Holland indførte kaffetræer til deres koloni på Java i år 1690 og i året 1720 gjorde Frankrig det samme til deres koloni på Guyana. Herefter blev Frankrig en ledende kaffenation.

 

År 1722 åbnedes det første kaffehus så i Danmark og i starten var det kongehuset, adelen og de velstående, som var de eneste, der havde råd til at drikke kaffe. Efterhånden bredte kaffedrikning sig dog ud til resten af samfundet, og i 1783 blev der indført et forbud i Danmark mod kaffedrikkeri, hvilket var et forsøg på at forhindre, at bønderne skulle have en overdådig livsstil. Dette forbud blev dog ophævet igen i år 1799.   

 

I 1727 nåede kaffetræet til Brasilien. Dette skete efter, at en officer forførte Guvernøren af Guyanas kone for at få fat i nogle nye kaffefrø.

 

I dag er Brasilien verdens største producent af kaffe, og kaffe er, bortset fra olie, den mest handlede råvare i verden. Det anslås, at ca. 20 millioner mennesker i verden arbejder kaffe eller i relation til kaffe.