Kaffebønner og
deres dyrkning.
Kaffebønner stammer fra
kaffetræet, som findes i de tropiske egne af
verden. Kaffetræet kræver meget vand – 1500 til
2000 mm – og
kaffetræer
skal beskyttes mod solen for ikke
at få for meget lys. Desuden kræver kaffe en stabil
temperatur mellem 17 og 23 grader for at
modnes.
Kaffetræet blomstrer
allerede efter ca. 3 år, men først efter 5 år
kan man høste brugbare kaffebær fra det. Blomsterne er
hvide og ligner og dufter som jasmin. Blomsterne bestøves
og herefter sættes bær. Bærrene er først grønne, og
efterhånden som de modnes, bliver de gule, røde, og
herefter vinrøde og sorte. Bærrene er modne og skal
høstes, når de er røde. Inden i bærret sidder de
eftertragtede kaffebønner, og der er 2 i hvert bær.
Kaffetræerne bliver gennemsnitligt 70 år
gamle.
Bærrene kan høstes efter 8 – 9 måneder, og det er
vigtigt, at de høstes på det rette tidspunkt. Dette skyldes, at
umodne bær giver en bitter kaffe, mens overmodne bær giver en
ildelugtende og stærk kaffe.
Man kan høste bærrene på 2
forskellige måder – håndplukning og maskinplukning. Da
bærrene ikke modnes samtidigt, får du med maskinplukning
både umodne og overmodne bær med. Dette undgår du med
håndplukning, hvor man kun plukker de modne røde bær.
Dette betyder også, at du skal plukke træerne ad flere
omgange, hvis du vil have alle bærrene med. Håndplukning
giver derfor den højeste kvalitet af kaffebønner, men er
også forbundet med flere omkostninger. En trænet
kaffeplukker kan plukke ca. 5 kg. bær i timen.
Der findes flere forskellige slags
kaffetræer, men de 2 altoverskyggende sorter er Arabica
og Robusta.
Robustabønnen giver en
stærk og kraftig kaffe, men er billig og den nemmeste af
dyrke. Dette skyldes, at den næsten ikke kan få sygdomme og
desuden ikke kræver nogen bestemt højde for at kunne dyrkes.
Den er simpelthen – som navnet også antyder -
robust.
Arabicabønnen derimod er
mere sårbar og skal dyrkes i relativ stor højde – 500 til
2000 m. Dette gør den noget dyrere og sværere at dyrke, men
til gengæld giver den en meget mild og aromatisk kaffe.
Kvalitetstegn på god kaffe:
Arabicabønnen er af højere
kvalitet end Robustabønnen.
Den højeste kvalitet af
kaffebønner fås ved håndplukning i forhold til
maskinplukning..
|